Skip til hoved indholdet

Her kan du læse den nyeste dagsorden/referat fra afdelingsmødet i Afd. 1. Klik på pilen ud for dagsordenspunktet, for at folde punktet ud og læse beslutningen.

Referat Afdelingsmøde, afd. 1


  • Afdelingsmøde, afd. 1
    Vamdrup Boligselskab
    3F`s lokaler, Koldingvej 1, 6580 Vamdrup
    ​Torsdag den 16-03-2023 kl. 18.00
  • Deltagere
    32 tilmeldte, 8 udbud/kom ikke, 4 fra hovedbestyrel-sen(2 fra afd.1) og 4 personale

Referat


  • Helle Latter bød velkommen.

  • Tinna Kristensen blev valgt som ordstyrer.

  • Rikke Autzen blev valgt som referent.

  • Bestyrelsens beretning.

    Siden sidst, har vi haft 5 møder over året, hvilket er et møde ca. hver 3 mdr.

    Der bliver talt om stort og småt, om hvad der rører sig i afdelingen.

    I afd. Bestyrelsen mangler der deltagere fra nogle områder, og det ville være dejligt hvis der var nogen der kunne tænke sig, at være kontaktpersoner fra disse områder (Søndergade, Tyrings Ager, Egevej). Det skal selvfølgelig være på frivilligt basis, og man kan kontakte medlemmer fra afd. Bestyrelsen eller kontoret, hvis man kunne tænke sig at være bindeled.

    Beboere er altid velkommen, til at kontakte os, eller kontoret, hvis man har noget man gerne vil have vi tager op. Tak for godt samarbejde med kontoret og driften.

  • Driftsbudget blev fremlagt. Udgifter og indtægter blev gennemgået. Da udgifterne stiger, vil det betyde en huslejeforhøjelse på 10 kr. pr. m2 pr. år.

    Forbedringsarbejde 2023/2024, som er med i budgettet blev fremlagt.

  • Driftsbudget 2023/2024 blev godkendt.

  • Karen Marie Møllerskov ønskede genvalg.

    Poul Erik Nielsen ønskede genvalg.

    Carsten Osterhoff  var ikke til mødet, men havde meddelt, at han ikke genopstillede.

    Bjarne Didriksen ønskede at opstille.

    Der var ikke flere, der ønskede at opstille.

     

    Følgende blev valgt/genvalgt:

    • Karen Marie Møllerskov
    • Poul Erik Nielsen
    • Bjarne Didriksen

     

     

    Valgte suppleanter:

    1. Eva Olesen
    2. Jan Thomhav

     

    Der blev ikke fundet en 3.suppleant

  • Betina Pedersen var ikke til mødet, men havde meddelt, at hun ikke genopstillede.

    Lillian ønskede genvalg.

    Eva Olesen ønskede at opstille.

    Der var ikke flere, der ønskede at opstille.

     

    Følgende blev valgt/genvalgt:

    • Lillian Johannsen
    • Eva Olesen

     

    Valgte suppleanter:

    1. Tinna Kristensen
    2. Jan Thomhav

     

    Der blev ikke fundet en 3.suppleant

  • Nye ændringer til husorden blev gennemgået/fremhævet.

    Ændring i Husorden under punkt: Støj, boring og bankning blev der foreslået, at den ændres til : ”Må ikke finde sted efter kl.18.00”

    Ved håndafstemning blev der besluttet følgende:

    Ved lavt byggeri er ændringen fint.

    Ved boligblokke, som Søndergade, Grønvang 1-18 og Hestehaven skal der tilføjes, at der heller ikke må være støj, boring og bankning søn- og helligdage.

    Der var 7 imod og 14 for forslaget ved håndsoprækning. Forslaget blev godkendt.

    Under punkt kæledyr:-kat og hund m.m. blev der tilføjet, at hundeejere skal afleverer kopi af gyldig hundeforsikring til Vamdrup Boligselskab hvert år.

    Dette blev godkendt.

    Under punktet naboklager er der blevet ændret, hvordan man finder skema til klage via hjemmesiden, da hjemmesiden er ny.

    Ny husorden blev godkendt med tilføjelsen

    Tilføjelse til husorden vil blive sendt ud til lejerne.

  • Der er indkommet 2 forslag.

     

    • En lejer har indsendt et forslag om tilladelse til 2 indekatte, i stedet for 1, som det er i dag. Lejer ønskede det til afstemning i hele afdelingen.

    På mødet blev det vedtaget, at vi fastholder, at der kun må gives tilladelse til 1 kat i afd.1

     

     

     

    • En lejer ønskede at vide, om lejerne selv skal betale for presenning i Hestehaven og hvornår det er besluttet.

    I et tidligere afdelingsreferat stod der, at lejerne selv skal betale for det og farven skal være blå.

  • På Åbakken er der problemer med overfyldte affaldscontainer. Nogle fylder containerne så meget, så låget på container bliver løftet, selv om der er tomme container ved siden af. Det er et problem, da skraldemændene kan opkræve ekstra for tømning af disse eller nægte at tømme dem.

     

    En lejer på Egevej  nævnte, at de kun havde container til mad og restaffald. Ved mindre områder er der ikke affaldsstationer, som på Grønvang og Åbakken m.m. Lejer kan komme af med sorteret affald, ved at samle det og kontakte Kolding Kommune via deres hjemmeside under affald og genbrug.

     

    Der blev takket for god ro og orden.