​Vamdrup Boligselskab

Grønvang 15, 6580 Vamdrup

Telefon 75 58 18 44

info@vamdrupboligselskab.dk

​Kontortider:

Tirsdag 10.00 - 13.00

Torsdag 14.00 - 17.00

Om Vamdrup Boligselskab

Vamdrup Boligselskab består af 2 afdelinger med i alt 246 lejemål, fordelt på et bredt udvalg af forskellige boligtyper.


Fra 1-værelses ungdomsboliger til enfamiliehuse, rækkehuse og etageboliger med 2 - 5 værelser. Boligernes størrelse varierer fra 37 - 110 m2, så der er gode muligheder for at få en bolig, som svarer til husstandens størrelse og pladsbehov.


Der er tale om moderne lejligheder, som opfylder tidens krav. Der er fællesvaskerier i etageboligerne, samt beboerhus i forbindelse med afdeling 1.


Vamdrup Boligselskab lægger vægt på beboerdemokrati og mulighed for medindflydelse. Det er beboerne selv, som træffer afgørelse om driften og udviklingen i selskabet samt vigtige forhold i deres afdelinger.


Hver afdeling har en afdelingsbestyrelse, som består af valgte beboere fra afdelingen. Bestyrelsen tager sig af ideer og øvrige henvendelser fra beboerne og fra selskabet. Hver afdeling holder beboermøde en gang om året, hvor der er åbent for fri debat. Det er på beboermødet, der er valg til afdelingsbestyrelsen.


Vamdrup Boligselskabs øverste myndighed er repræsentantskabet, som består af beboere fra begge afdelinger og hovedbestyrelsen.


Hovedbestyrelsen består af 5 medlemmer, valgt blandt beboerne